Store Bøgeskovvej 30 B, 4100 Ringsted, Tlf.: 38 10 50 40
Arrangementer
Velkommen til:

Efter en lang og kold vinter fejrede fejrede ”Ringsted Private Skovbørnehave” lørdag d. 10. april 2010 forårets komme med et Åbent Hus arrangement for nuværende og kommende børnefamilier. Og foråret var virkelig kommet til St. Bøgeskov; solen skinnede, frøerne boltrede sig i Hanemose og en lille gruppe snoge var kommet frem for at slikke solskin.

De fleste startede ved børnehavens base, og var inde og beundre de nyrenoverede lokaler, der er indrettet til naturværksted. Efter at skovbørnehaven har fået fuldtidsåbent, er der om eftermiddagen god mulighed for at fordybe sig i dagens fund eller bare slappe af på madrasserne med noget legetøj. I dagens anledning var der lagt uglegylp og et museskelet frem i mikroskoperne, som man kunne beundre.

Herefter gik turen til bålpladsen ved Hanemose, hvor der blev hygget og lavet brændenældesuppe og snobrød over bålet. I hverdagen bliver der tændt op under bålet mindst én gang om ugen, og de store børn er med til at tænde op og passe bålet – det har der været god brug for i løbet af den kolde vinter. Der blev også fanget frøer, salamandre og små vanddyr, som børnene kunne studere nærmere i de medbragte akvarier. Dagen sluttede for de fleste tilbage i børnehaven med leg på legepladsen, kage og kaffe.

For nye børn og forældre, der ikke havde mulighed for at komme til Åbent Hus, er det altid muligt at komme og gå med i skoven en dag eller to, og se hvordan der er at være skovbarn.                                                
Vi takker følgende for sponsorater i forbindelse med   arrangementet:
 
 
    KG Kød
 
    Føtex i Ringsted
 
    Super Best, Arkaden i Sorø
 
    Flensborg i Ringsted
 
    Gørslev Skovindustri i Gyrstinge 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 29. januar 2011