Print

Praktiske informationer


En god rygsæk

Vi går hver dag med vores rygsæk, så det er vigtigt:

  • At den sidder tæt indtil ryggen
  • At den ikke er for stor og tung
  • At den er en rem som klikkes hen over brystet
  • At skulderremmene ikke sidder for bredt
  • At den passer til det enkelte barn
  • At den har regnslag, der kan foldes ud over rygsækken i regnvejr

I en god rygsæk er der

  • Siddeunderlag (udleveres af børnehaven, når barnet starter)
  • Madpakke i kasse - maden må meget gerne være i madpapir, da dette er lettest for børnene at pakke op
  • Drikkedunk i plast/ekstra drikkelse om sommeren/varm drikkelse i en lille termokande om vinteren
  • Tynde fingervanter hele året
  • Tynd hue – i sommerhalvåret

Morgensamling

Her i børnehaven synes vi morgensamlingen er en god begyndelse og en vigtig del af dagen fordi:

  • Alle børn bliver hørt og set
  • Vi taler om hvad vi skal lave, hvor skal vi hen, hvad vi lavede i går osv.
  • Vi synger sange
  • Vi taler tit om emner relateret til hvad vi laver i skoven eller hjemme
  • Vi taler om vejret og hvad tøj vi skal have på
  • Vi begynder morgensamlingen kl. 9.00 (om vinteren), barnet skal senest være i børnehaven på dette tidspunkt, hvis ikke andet er aftalt. Ring besked senest kl. 8.30 hvis dit barn ikke kommer eller I kommer senere

Udetøj

For at Jeres barn skal få en god dag i skoven, er det vigtig at:

Efterår og vinter
  • Lægge regntøj, termotøj, tyk trøje, skiftetøj og lign. i garderoben
  • Vinterstøvler og flyverdragt er vandtæt
  • Tøj og sko ikke er for småt, tjek ind imellem
  • Vanter og huer forefindes i rigelig mængde
  • Barnet har uld undertøj på – vinter.
  • Tøj og fodtøj er behageligt at have på i flere timer - det skal være til at bevæge sig i, og må ikke drille
Forår og sommer
  • Regntøj og gummistøvler medbringes hver dag
  • Tynde bomuldstrøjer og lange bomuldsbukser – beskytter mod sol, flåter og brændenælder
  • En kasket
  • Små fingervanter lægges i rygsækken – sommerregn giver kolde fingre
  • En tynd bomuldshue medbringes – blæst giver kolde ører

Tøj generelt

  • Tøjet skal være rummeligt og behageligt – man skal kunne slå en kolbøtte i flyverdragten
  • Elastik i bukser er bedre end knapper og bælter, når man hurtigt skal tisse i skoven
  • Gamacher og sokker er bedre end strømpebukser – får man våde fødder, skal man kunne skifte sokker
  • Joggingtøj er behageligt at røre sig i
  • Der skal være navn i alt tøj, sko og støvler

Garderobe

Der skal altid være:

  • Et par gode hjemmesko
  • Gummistøvler, regntøj og thermotøj
  • Et sæt skiftetøj

Sikkerhed

  • Halstørklæder og snore i jakker er farlige, når vi færdes i skoven, så klip dem af - elefanthue er en god løsning i stedet
  • Se jeres barn efter for skovflåter hver dag – se i øvrigt udleveret pjece
  • Jeres barn skal være smurt med solcreme hjemmefra, vi sørger for de bliver smurt i løbet af dagen
  • Børnehaven har selv solcreme, denne er parabene- og parfume fri
  • Lad ikke Jeres barn gå ud af lågen uden en voksen
  • Lågen til legepladsen skal altid være lukket
  • Tag hensyn når I parkerer ved børnehaven – forældreparkering foregår på den store P-plads med ind og udkørsel gennem skoven
  • I hvepsesæsonen må der ikke medbringes mad eller drikkevarer, der kan tiltrække hvepse eller bier

Er der noget du er i tvivl om, så spørg. En åben dialog mellem forældre og personale er vigtig for barnets trivsel. Vi er fælles om, at dit barn får en god dag.