Print

Politik for privat videofilmning og fotografering i skovbørnehaven


Generelt vil vi frabede os at forældre filmer/tager fotos af vores hverdag. Det kommer let til at forstyrre og bliver på bekostning af nærværet i afleverings/hentesituationerne.

Som I ved, lægger skovbørnehaven en del fotos og videoer på Facebook i vores lukkede gruppe, så der er rig mulighed for at følge børnenes hverdag på den måde. I bedes også respektere, at de fotos der lægges ud på den lukkede gruppe, ikke må deles med andre. Det er dog altid i orden at tage billeder eller optage videoklip til eget brug, når ens barn har fødselsdag, og man selv deltager i fødselsdagen. Dog må disse billeder/optagelser ikke lægges ud på sociale medier eller deles på anden vis, da der vil indgå andre børn på billederne/optagelserne.