Print

Hvad gør vi, hvis et nært familiemedlem til et barn dør


Information

  • Den der modtager informationen kontakter lederen.
  • Lederen orienterer bestyrelsen og det øvrige personale hurtigst muligt.
  • Der tages kontakt til barnets familie for at få information om hændelsen og så vidt muligt indgå aftale om hvad institutionen skal foretage sig og hvad vi må orientere den øvrige forældregruppe om. Hvem der er kontaktperson aftales med lederen.
  • De øvrige forælder informeres personligt. (husk alle via afkrydsning).
  • Børnene informeres til samling og hvis de spørger.
  • Andre relevante personer informeres.

Markering

  • Vi flager på halv den dag, vi modtager beskeden om dødsfaldet.
  • Der sendes/afleveres blomster til de pårørende.
  • Leder og det personale som er tæt på familien deltager i begravelsen. Vi spørger familien om, de ønsker vores deltagelse ved begravelsen.
  • Der sendes blomster fra børnehaven til begravelsen.

Opfølgning

  • Barnet og evt. familien kan tilbydes krisehjælp, hvis der er behov for dette.
  • Vi støtter barnet i at komme tilbage i dagtilbuddet igen.
  • Vi har en åben dialog om det som er sket overfor forældre og børn efter aftale med familien om, hvad de ønsker andre skal vide.
  • Vi kan evt. gå på kirkegården og se graven, Vi kan læse relevante bøger om det at miste.
  • Der skal udvises den nødvendige omsorg, forståelse og opmærksomhed over for barnet, der har mistet en pårørende.
  • Vi evaluerer forløbet efterfølgende – var der ting, som vi kunne have gjort anderledes?