Når forældre skilles, opleves det ofte som en krise for barnet, da det oplever tab på mange planer. Familien splittes op, nogen (evt. barnet selv) skal flytte, og måske dannes der nye familier hurtigt.
Barnet har ikke selv indflydelse på sin situation, og for mange børn virker fremtiden utryg og usikker. Børnene oplever en sorg og skuffelse over sine forældre fordi de går fra hinanden og ”ødelægger” barnets hidtidige hverdagsliv, dette gælder også selv om familielivet før måske var præget af skænderier, dårlig stemning osv., fordi barnet kendte disse rammer og fandt tryghed i dem.
Det kommer meget an på hvor modstandsdygtig barnet er, hvordan det klarer denne krise. Modstandsdygtigheden er bl.a. afhængig af, om forældrene forklarer barnet om, hvad der skal ske, og om forældrene er i stand til at have god kontakt til barnet under deres egen krise.
I børnehaven kan vi være opmærksomme på de rollelege, som barnet leger, da disse kan fortælle om, hvordan barnet har det.
Man skal ikke presse børn til at snakke om skilsmissen, da dette kan føles meget ubehageligt for barnet. Tværtimod skal man som voksen vise, at man er der for barnet og være opmærksom på små signaler, så man er tilgængelig, når barnet selv vil snakke. Barnet skal opleve at få trøst og råd, men ikke presses til at fortælle mere end det selv vil. Det er også vigtigt, at barnet har lov at have ”helle” fra alle problemerne, hvilket let kan være i børnehaven, hvor tingene er som de plejer. Dette ”helle” skal respekteres og prioriteres højt.
Dialogen med forældrene er naturligvis af stor betydning, så man som personale er ”klædt godt på” til at kunne forstå barnet og dets situation bedst muligt. Hvis man oplever, at barnets reaktioner på krisen er meget voldsomme, skal man henvise til psykologhjælp.
Information
- Medarbejderen som modtager beskeden sikrer at alle, som har behov for at vide om skilsmissen er informeret.
- Vi søger information om barnets bosted og hvordan forældrene skal samarbejde i hverdagen.
- Vi ønsker oplysninger om, hvor meget barnet er informeret om det som skal ske.
Opfølgning
- Vi skal løbende holde os orienteret med forældrene om hvad der sker.
- Vi skal løbende orientere forældrene om, hvordan vi ser barnet tackle skilsmissen.
- Vi skal fortsat støtte barnet i det sorgforløb, som barnet er i, når mor og far flytter fra hinanden.
- Vi skal samarbejde med begge forældre omkring barnets liv i børnehaven. Begge forældre skal have sedler og informationer om møder og andre aktiviteter, som foregår i børnehaven.
Konkret handleplan (John Aasted Halse)
Hvad skal vi spørge forældrene om, hvilke oplysninger har vi brug for, for at kunne hjælpe barnet bedst muligt?
- Er det aftalt, hvor barnet skal bo?
- Er der aftalt noget om forældremyndighed?
- Samværsaftaler, evt. hvilke? (skriv ned).
- Har I snakket med barnet? Hvad har I evt. sagt?
- Hvordan har barnet reageret, når/hvis I har fortalt noget om det, der skal ske?
- Har I modtaget nogen form for rådgivning?
- Kan barnet være sammen med nære venner, bedsteforældre el.lign. når I hjemme skal drøfte forhold i forbindelse med skilsmissen?
- Hvis der er søskende, skal de så forblive sammen eller skilles?
- Er der noget vi kan gøre for Jer/eller jeres barn?
Hvilke oplysninger skal vi give til forældrene?
- Om muligheder for rådgivning i Statsforvaltning og PPR.
- Om vigtigheden af, at der bliver talt med børnene.
- At børnene ikke må inddrages i eller overvære voldsomme konflikter mellem voksne.
- At børnene ikke må bruges i forældrenes indbyrdes kamp.
- At børnene ikke direkte må konfronteres med valg om, hvor de skal bo.
- At vi i børnehaven kan gøre rammerne ekstra trygge i en ellers omskiftelig periode.
- Om regler for oplysningsret- og pligt.
- Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre.
- Om vigtigheden af, at vi i børnehaven oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst vis de ændres.
- At barnet kan have brug for psykologsamtaler.
Hvad kan/skal vi gøre direkte i forhold til barnet?
- Knytte en bestemt voksen til barnet, der er særlig opmærksom overfor det.
- Være opmærksom på de signaler barnet sender.
- Være tilgængelig som samtalepartner.
- Ikke presse barnet til at tale om det, der sker hjemme.
- Skabe kontakt imellem barnet og andre, der måske har oplevet det samme, for på den måde at etablere rammerne for ”samtalerelationer”.
- Skabe et frirum for barnet: Et ”helle” fra at skulle tale om det svære”.
- Søge at skabe ro for barnet, når det skal være sammen med ”den anden forælder” eller ved skift imellem de to forældre. Hvis barnet er meget uroligt ved skift, kan man være ekstra meget sammen med barnet op til og under aflevering og forklare, hvad der skal ske.
